God illustration = god formidling

“Et billede siger mere end tusinde ord…”, lyder et kendt ordsprog og det samme gør en illustration, når vi som formidlere skal formidle vores viden videre. Men hvordan ser den gode illustration ud? Og findes der en opskrift på at opbygge en god illustration? Denne artikel handler om illustrationen som formidlingsredskab og gør dig klogere på hvordan du bruger illustrationen som en støtte for dit budskab.

Af: Katrine Bergkvist Hansen

Det er eksamenstid i Danmark. For første gang sidder jeg på den anden side af den grønne dug og det betyder at jeg i disse dage konstruerer eksamensspørgsmål i biologi. En stor del af opgaverne handler om figurer, som illustrerer forskellige biologiske begreber og processer. Eleverne skal redegøre for en række begreber og processer ud fra figurerne. Derfor er det yderst relevant, at jeg finder gode illustrationer – ligesom det er, når du skal formidle din viden. For når man skal forklare komplicerede ting, kan det som oftest være en stor hjælp at de visualiseres. Der er mange aspekter der spiller ind, når man skal konstruere en figur der virker. Der er selvfølgelig en del der er individuelt bestemt. En god illustration for mig, kan være en elendig illustration for dig.

Men der er altså visse elementer, som vil virke for både dig og mig, hvis vi fx bruger figuren til det samme, altså har samme formål med at kigge på figuren og tilhører den samme målgruppe. Vi kunne begge være pårørende til brystkræftpatienter og kigge på figur 1 om arvegangen for henholdsvis arvelig og familiær brystkræft.

Figur 1: Arvegang for arvelig og familiær brystkræft.

Selve designet af figuren har ikke hovedfokus i denne artikel, men spiller selvfølgelig ind. Hvis du selv skal designe figuren kan du fx skele lidt til om de farver du benytter støttes af farvesymbolikken, som vi generelt forstår den (læs mere her om farvesymbolik i formidling).

Figur 2: Ingemanns bollemodel i redigeret version. ‘Målgruppe’ er i modellen erstattet med ‘brugergruppe’ og formål og effekt parametre er udeladt.

Som altid når det gælder formidling, altså kommunikation, kan det være en hjælp at tage en kommunikationsmodel i brug. Jeg vender gang på gang tilbage til Ingemanns bollemodel. Modellen illustrerer at udformningen af en kommunikationsindsats afhænger af henholdvis afsender og modtager (brugergruppen/målgruppen), kommunikationsmiljøet, mediet der anvendes og selvfølgelig af indholdet man ønsker at formidle. Hvad der ikke er vist på figur 2 til venstre, er at udformningen også afhænger af formålet med formidlingen og den ønskede effekt.

Lad os tage et eksempel: Jeg ønsker at konstruere en figur der illustrerer arv og miljø i forbindelse med arvelige kræftformer. Formålet med figuren er at vise dette. Den ønskede effekt er at brugeren af figuren forstår hvilke faktorer der influerer på arvelige kræftformer, både de genetiske faktorer (arv) og de ikke-genetiske faktorer (miljø). Formål og effekt bestemmer i høj grad udformningen, men næste skridt er at definere hvem der skal bruge figuren? Er det gymnasieelever, der skal til eksamen i emnet ‘Evolution og genetik’ eller er det kræftpatienter på onkologisk afdeling? Med andre ord: Hvem er brugergruppen af figuren? Hvis det er gymnasieelever er det vigtigt at figuren medtager en række fagbegreber, som eleverne kan genkende. Er det kræftpatienter er det vigtigt at figuren forklarer de fagbegreber der anvendes, da patienterne ikke kan forventes at kende betydningen af fagbegreberne. Brugergruppen betyder altså noget for selve indholdet i figuren. Det samme gør mediet og kommunikationsmiljøet. Hvor skal figuren distribueres? Er den en del af en folder, som findes i venteværelset på onkologisk afdeling? I så fald bør man vælge farver der symboliserer optimisme og håb. Eller er figuren distribueret digitalt, som en del af et oplysnings- og undervisningsmateriale fra fx Etisk Råd? I så fald er brugergruppen objektive i forhold til indholdet og farvesymbolikken bør måske snarere udformes med farverne rød, gul og grøn til at illustrere de forskellige faktorer, hvor rød = fare på færde og grønt = godt. Den sidste ‘bolle’ Ingemann introducerer er afsenderen. Hvis der er tale om at Kræftens Bekæmpelse er afsendere af figuren, må udformningen tilstræbes en professionalisme og designet skal følge foreningens designlinje. Hvis afsenderen derimod er Etisk Råd er der råderum til at lege med designet, så længe det stadig følger Etisk Råds overordnede designlinje.

Her er Etisk Råds figur over arv og miljø, fra et undervisningsprojekt til gymnasiet om genom-undersøgelser. Figuren indeholder en række fagudtryk; såsom zygote, gener og mutationer. Figuren er et glimrende eksempel på en illustration egnet til en bred brugergruppe. Fagudtrykkene dominerer ikke og lægfolk kan godt anvende figuren til at se meningen; at det voksne individ afhænger af både genetiske og ikke-genetiske faktorer. At en zygote er et befrugtet æg, illustreres på figuren og meningen kommer klart frem, også selvom man ikke er skarp i hvad et gen består af og hvordan mutationer opstår.

Figur 3: Genetiske og ikke-genetiske faktorer

Skulle jeg have forklaret figuren med ord, ville det måske ikke helt have krævet 1000 ord, men næsten. Gode illustrationer er altså lig med god formidling. Og du kan heldigvis med enkle overvejelser påvirke om din næste illustration bliver god eller ej.

God fornøjelse!

Figur 1: Etisk Råd, http://www.etiskraad.dk/Temauniverser/Etikoglivetgym/Genom-undersoegelser/Hvad-er-en-genom-undersoegelse.aspx

Figur 3: Etisk Råd, http://etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Etikoglivetgym/Genom-undersoegelser/Hvad-er-en-genom-undersoegelse.aspx

Ingemann, B., 2002. Den nye bollemodel. I: Tekster skal ses! Udgivet for RUC. http://akira.ruc.dk/~bruno/IngemannKOMM/2002_NyeBollemodel.pdf