Farvesymbolik – biologi eller kulturbestemt?

Af Lerke A. Johansen

Jeg havde for nogle år siden en diskussion med en kunstner, der var censor på min afgangsudstilling på billedkunstuddannelsen BGK. Kunstdiskussioner  har jeg i årenes løb haft mange af, fordi jeg mener, at der er mange ting galt med formidlingen af kunst i dag, men denne gang var fokus anderledes praktisk. Den handlede om farvesymbolik i billedkunsten.

Min kunstneriske diskussionspartner mente, at vi var biologisk disponerede for at forstå farver symbolsk; at rød symboliserer kærlighed, hvid uskyld, sort død og så videre. Og eftersom symbolforståelsen var medfødt, var det lige meget hvem vi var, hvor vi kom fra og hvilken baggrund vi havde, mente han altså. Formidleren i mig begyndte at røre på sig, da han spurgte ind til farvevalget i mine udstillede malerier. “Det er rent æstetisk, farverne har ingen symbolværdi,” forklarede jeg. Mit postulat var modsat, at farver kun har kulturel symbolværdi; vi forbinder kun blåt med økonomi, fordi vores kultur har lært os at forbinde blå med penge, som når Danske Bank, Nordea og Nykredit alle har blå logoer. Vi mister altså en masse mennesker, hvis kunstforståelsen forudsætter en bestemt kulturel baggrund, – var mit argument for ikke at tillægge min brug af farver nogen symbolik. Min kunst, og formidling generelt, skal ikke være ekskluderende, – var min indgangsvinkel. Kunstneren var lodret uenig i min påstand om, at farveforståelse var en kulturelt betinget egenskab, og mente ikke, at man kunne skille farve og symbolik ad, som jeg gjorde. Diskussionen endte dér. Jeg fik mit eksamensbevis og fortsatte mit virke som formidler, og han fortsatte sit som kunstner.

Jeg fulgte aldrig op på min antagelse, men faldt for nyligt over en videnskabelig artikel på PsychologyToday.com med titlen “The Psychology of Color“, der konkluderede, at farvedisponering, ligesom i øvrigt genstandsdisponering (fx kobling af mænd og fodbold), var kulturelt bestemt – og det bekræftede altså min hypotese. I det øjeblik vi som formidlere (og kunstnere) tillægger farver en symbolsk værdi og lader den symbolske værdi være fundamentalt for forståelsen af budskabet, risikerer vi altså at ekskludere den skare af mennesker, der ikke er vokset op med samme kulturelle kapital i bagagen, og dermed går budskabet tabt for dem. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal spekulere over hvilke farver, vi bruger i formidlingen, men det har afgørende betydning, at vi ikke lader farvevalget bære en væsentlig information, som kun forstås symbolsk!

Naturen er ikke symbolsk

Jeg vil ikke afvise, at min diskussionspartner havde lidt ret i, at man ikke kan adskille farver og symbolik 100%. Det problematiske består for mig i at tillægger farver en abstrakt værdi. Én ting er, at vi forbinder grønt med natur og blåt med hav og himmel; det er den konkrete symbolik, der opstår af rene associationer til visuel erfaring. Den symbolforståelse er ikke kulturbestemt, men skabt ved simpel perception af vores omgivelser. Noget andet er den abstrakte association mellem rød/kærlighed, blå/økonomi, gul/discount og så videre. Den er ikke biologisk bestemt og medfødt. De tidlige Homo sapiens havde ikke blå banker eller gule Netto-butikker, og rød var nok nærmere associeret med blod og kamp end kærlighed! Naturen er ikke symbolsk. Der findes ganske vist visuelle cues i naturen, der signalerer, at et dyr er giftigt – rød, gul og sort er typiske advarselsfarver, som rovdyr ved erfaring lærer betyder, at dyret smager dårligt, har en giftbrod, lugter slemt eller lignende. Det er altså heller ikke hér en abstrakt symbolik at gul og sort betyder fare, men en ren konkret association – og associationen er tillært.

Når det er sagt, kan vi dog godt bruge farver i formidlingen til at understøtte budskabet, så længe vi ikke lader farve bære et budskab i sig selv (som den elitære kunsttilgang ofte gør), og så længe vi ikke laver formidling, der skal ramme vidt forskellige kulturer – for nogle farver har stik modsatte kulturelle symbolværdi i forskellige verdensdele! Endnu et argument for at symbolsk forståelse ikke er medfødt!

Farver og deres symbolik – som de forstås generelt

Hvis du alligevel gerne vil have lidt tanke bag de farver, du vælger til formidlingen, kan du bruge nedenstående guide som en vejledning (til vestlige kulturer) – men husk: Det handler langt mere om associationer end om symbolik, og altså om farven “passer til” det, der bliver formidlet. Nedenstående eksempler er baseret på generaliseringer af, hvad farverne typisk bruges til at symbolisere indenfor marketing.

GUL Optimisme, varme, “nyt”/”tilbud”, falskhed.

ORANGE Venlighed, legesyg, energi, modighed.

RØD Kraft, hurtig, kærlighed. “Appetitfarve” (taler til vores behov for øjeblikkelig tilfredsstillelse). Lyserød bruges til blødhed, og vinrød til luksus.

LILLA Kreativitet, lidenskab.

BLÅ Pålidelighed, styrke, renhed, frisk (bruges ofte af banker og forsikringsselskaber, samt til rengøringsmidler og tandpasta).

GRØN Fred, sundhed, (plante)vækst, “det sikre alternativ”, håb, held.

SORT Eksklusivitet, høj status, død/forgængelighed.

HVID Fred, renhed, uskyld, ægte.

Opsummering

For lige at opsummere: Vi kan godt bruge farver til at støtte et budskab, men regn med, at støtten kun opfattes æstetisk for størstedelen af formidlingsmålgruppen. I ringe grad vil en mindre gruppe folk i målgruppen associere farver til noget abstrakt (blå = økonomi, hvid = fred, osv.), men i højere grad med noget  konkret, fx grøn = natur, blå = hav/sø – altså en rent æstetisk association.

Måske er problemet med ekskludering af folk uden kulturel baggrund ikke så stort, når det kommer til farver, som når det drejer sig om genstandssymbolik; Hvis du ikke direkte har lært, at et ur symboliserer forgængelighed, har du ikke en chance for at gætte det, og hvis du ikke ved, at en fisk er et kristent symbol, ville du næppe kunne se associationen. Præcis ligesom at folk udenfor naturvidenskab ikke kan forventes at kende til betydningen af symbolerne ∆, ≠ og ∞, hvormed vi altså ikke kan bruge dem i formidlingsmateriale uden at ekskludere en gruppe af læserne. Det virker jo heldigvis åbenlyst!

Gå ud og leg med farverne, men husk: Det er kun farver. De har ingen symbolværdi i sig selv. Heldigvis :-)

Color Psychology: How Colors Influence the Mind http://www.psychologytoday.com/blog/habits-not-hacks/201408/color-psychology-how-colors-influence-the-mind (20. august 2014)