Sådan skal vi formidle miljø på museer

Museer har potentiale til at bidrage signifikant til at give os forståelse for miljøproblematikker ved at udstille både problemer og løsninger. I artiklen ”Forureningen på museum” (Hansen et al., 2014) undersøges hvordan nordeuropæiske museer udstiller miljø og der gives forslag til hvordan man bør gøre. Læs med her og få en komprimeret guide til hvordan vi skal formidle miljø gennem udstillinger.

Af: Katrine Bergkvist Hansen

“Se dig omkring. Hvor end vi kigger hen, ser vi rester af menneskers livsførelse; om det er himmelstræbende højhuse som spejler verden, sirligt anlagte rosenbede der pusles varsomt om af grønne fingre, og fontæner med springende vand, der konstant udfordrer tyngdekraften – eller om det er hengemte affaldsdepoter, forurenede søer og ”kontinenter” af plastik. Og det er kun den synlige menneskelige påvirkning af naturen. De usynlige miljøproblemer – nedbrydning af ozonlaget, drivhuseffekt, kemikalier i vores dagligdag og i fødekæderne – kan vi kun begribe gennem videnskabelig forståelse. Museer har et stort potentiale for at formidle denne viden til offentligheden, som må have en forståelse af problemerne for at kunne handle på dem.”
(Hansen et al., 2014, p. 72).

Hvis vi skal handle, er vi nødt til at have viden om hvilke muligheder der er for at handle og værdi for at gøre en indsats. Sammen skaber viden og værdi handling. Viden får vi gennem udstillinger der oplyser om problemerne og de mulige løsninger. Værdi får vi gennem oplevelser. Og hvis vi sammenbinder oplysning og oplevelser ved at give museumsgæsterne mulighed for at handle på stedet i udstillingen, skaber vi første skridt mod en bæredygtig fremtid.

Hvad skal vi formidle?

Museer er vidensformidlere på samfundsniveau og hvad end der er tale om naturvidenskabelige, tekniske eller samfundsvidenskabelige museer, skal museerne finde måder at udstille på, som giver mulighed for at samfundsmæssige værdier kan indgå i museumsarbejdet samtidig med at udstillingerne skal give rum for at gæsten kan danne holdninger og meninger; både etiske, sociale og personlige. Her bevæger vi os i et tværvidenskabeligt krydsfelt – for de samfundsvidenskabelige perspektiver på menneskets produktion og forbrug er anderledes end det naturvidenskabelige. “Naturvidenskaben interesserer sig for økonomiens udveksling af energi og stof med det omgivende miljø ligesom med andre populationers udveksling af stof og energi med det økosystem, de lever i. Samfundsvidenskaberne interesserer sig imidlertid for de samfundsinstitutioner og samfundsværdier, der sætter rammerne for vores brug og overforbrug af det naturlige miljø.” (Hansen et al., 2014, p. 80).  Der er behov for udstillinger, som formidler både naturvidenskab, teknologi og samfundsvidenskabelige problemstillinger i forbindelse med miljøproblematikker.

En udstilling om vindenergi skal altså ikke blot fremlægge naturvidenskabelige fakta om klodens vindstrømninger og energiens transformation fra bevægelsesenergi til elektrisk energi, men også formidle viden om de institutioner vi har udviklet for at kunne forene modstridende interesser i arealanvendelsen og om hvordan de fungerer. Herved kan de museumsbesøgende få indblik i at omstillingen til en mere bæredygtig levevis ikke kun er et spørgsmål om teknologiske fremskridt, men også kræver inddragelse af mange flere aspekter udover det rent mekaniske.

Jo større befolkningen bliver og jo mere velstand de får, jo større bliver den miljøvirkning der er på Kloden. Når man opstiller en ligning for sammenhængen er den: I = P x A x T

• I = Miljøvirkning
• P = Befolkning
• A = Velstand
• T = Teknologiens miljøbelastning

Hvis vi skal stille verden om, handler det ikke blot om at nedbringe teknologiens miljøbelastning, men også om at ændre befolkningens forbrugsvaner. Museerne er nødt til at formidle denne problematik i stedet for at fokusere på det rent teknologiske. “Ved at fokusere på de landvindinger der er gjort på miljøområdet, kan man vise at grønne omstillinger er lykkedes før, og at de kan lykkes igen. Museerne kan således være med til at bære en kollektiv hukommelse om de grønne omstillingsprocesser, der kan strække sig over flere årtier – et tidsmæssigt spænd der ellers er vanskeligt at overskue.” (Hansen et al., 2014, p. 80).

Skal vi skabe holdninger?

Flere undersøgelser viser, at en omfattende teknisk viden om fx miljøforhold ikke i sig selv fører til en positiv miljøadfærd (Hines et al. 1986; Finger 1994; Kollmuss & Agyeman 2002 et al.). Hvis museer formidler hvordan en solcelle rent teknisk fungerer, vil det bidrage til den besøgendes tekniske viden, men det vil ikke nødvendigvis føre til at den besøgende oplyses om hvordan den besøgende kan tage stilling til hvorvidt vi skal anvende denne løsning. Det er ikke nok at vide hvordan en solcelle fungerer, man er også nødt til at vide hvordan man implementerer solcellen hos befolkningen. Hvad koster det for samfundet at omlægge al energi i Danmark til bæredygtige energiformer? Hvad kræver det for at realisere det? Hvordan kan man som borger påvirke at det bliver realiseret? Hvis din formidling har den intention at ændre den besøgendes holdninger, skal formidlingen ifølge Hansla et al. (2008) ikke kun tale til fornuften gennem vidensbaserede udstillinger, men også sørge for at påvirke den besøgendes følelser. Den besøgende kan fx skabe eller ændre holdninger, når vedkommende modtager ny viden om en situation der konflikter med ens egne følelser. Det udfordrer formidling som er faktuelt orienteret. Hvis vi vil ændre holdninger skal vi altså sørge for at museumsoplevelsen indeholder både kognitive, emotionelle, sansebaserede (Desmet, Hekkert & Schifferstein 2011:5) og sociale dimensioner (Falk & Dierking 1992).

Der er altså behov for at vi skaber en treenig udformning af problematikkerne:

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingerne skal udformes så den besøgende oplyses om fakta, udfordres gennem oplevelser og opnår viden om hvordan vi sammen kan løse problemstillingerne. Hvis vi finder den rette balance mellem at give den besøgende faktuel information, følelsesmæssig påvirkning og viden om handlemuligheder, kan følelserne blive et aktiv, der kan udnyttes i museernes miljøformidling – og dermed bidrage signifikant til at få os til at forstå miljøproblematikkerne.

Desmet P., Hekkert & Schifferstein, Introduction, i Desmet, P. 2011. From Floating Wheelchairs to Mobile Car Parks – a collection of 35 experience-driven design projects. Eleven International Publishing

Falk, J. H. & Dierking, L. D. 1992. The Museum Experience, Washington D.C.: Whalesback Books.

Finger, M. 1994. ”From Knowledge to Action? Exploring the Relationship Between Environmental Experiences, Learning and Behavior.” Journal of Social Issues, 50(3), pp. 141-160.

Hansen, A. C., Svabo, C., Johansen, L. A. & Hansen, K. B. (2014) Forureningen på museum. Museernes arbejde med miljøspørgsmål i Danmark og nabolande. Nordisk Museologi. 2014:2, p. 72-89

Download fra: http://rudar.ruc.dk//bitstream/1800/17391/1/20141118103537259.pdf

Hansla, A., Gamble, A., Juliusson & A., Gärling, T. 2008. ”The relationships between awareness of consequences, environmental concern, and value orientations.” Journal of Environmental Psychology, 28, pp. 1-9.

Hines, J. M., Hungerford, H. R., Tomera & A. N. 1987. ”Analysis and synthesis of research on responsible pro-environmental behavior: a meta-analysis.” Journal of Environmental Education, 18(2), pp. 1-8.

Kollmuss, A. & Agyemann, J. 2002. ”Mind the Gap: Why do people act environmentally and what are the barriers to pro-environmental behavior?.” Environmetal Education, 8(3), pp. 239-260.