Skriv let – om forskellen på tung tekst og let læsning

Hvor ofte klikker du dig ikke ind på en online artikel og opgiver inden artiklen slutter? Hvad er forskellen på om en tekst læses til ende eller opgives halvvejs? Her følger to tekster – betydningen er den samme i begge tekster. Den første tunge tekst er fra en rapport fra American Association for the Advancement of Science, verdens største videnskabelige selskab. Rapporten er fra 2014 og her gengivet fra Naomi Kleins ”Intet bliver som før, kapitalisme vs. klima”. Den lette læsning er min omskrivning. Hvad vil du helst læse? Og hvorfor?

Af Katrine Bergkvist Hansen

Tekst 1: ”De fleste forudsigelser om klimaforandring går ud fra, at fremtidige ændringer – udledning af drivhusgasser, temperaturstigninger og følgevirkninger såsom havstigninger – er noget, der vil komme gradvist. En bestemt mængde udledninger vil føre til en bestemt temperaturstigning, som vil føre til en bestemt, gradvis havstigning. Det ligger imidlertid sådan, at de geologiske klimaregistreringer rummer tilfælde, hvor en relativt lille ændring i et element førte til pludselige forandringer i systemet som helhed. Med andre ord kunne det udløse pludselige, uforudsigelige og potentielt uoprettelige forandringer med enorme, forstyrrende og altomfattende konsekvenser, hvis de globale temperaturer presses op over en vis tærskel. På det tidspunkt vil potentielt ustoppelige processer blive sat i gang, også selvom vi ikke tilfører atmosfæren yderligere CO₂. Vi må forestille os det som en pludselig fejl i bremse- og styresystemerne, hvor problemet og dets konsekvenser ikke længere er noget, vi kan styre.”

Tekst 2: Når de fleste forskere forudsiger hvordan klimaet forandrer sig, går de ud fra at det vil ske gradvist. Gradvist vil det ændre sig hvor mange drivhusgasser der udledes, gradvist vil temperaturen stige og gradvist vil følgevirkningerne komme, for eksempel vil havet stige gradvist. Vi tænker at en bestemt mængde udledt drivhusgas vil føre til at temperaturen stiger bestemte grader og at det vil føre til at havet stiger et bestemt antal meter. Det er dog sådan, at der er foretaget geologiske klimaregistreringer som viser, at selv når et element ændrer sig en lille smule, kan det føre til at systemet som helhed forandrer sig pludseligt. Med andre ord kan det, at de globale temperaturer presses op over en vis tærskel, udløse at klimaet forandrer sig uforudsigeligt og potentielt uopretteligt. Det kan få enorme, forstyrrende og altomfattende konsekvenser for vores klode. Selvom vi ikke tilfører atmosfæren yderligere CO₂ kan potentielt ustoppelige processer allerede være sat i gang. Forestil dig en pludselig fejl i bremse- og styresystemerne på toget – togføreren kan ikke længere styre, hverken problemet eller konsekvenserne. På samme måde kan vi ikke længere styre hverken klimaproblemet eller konsekvenserne af de udledte drivhusgasser.

Hvad er forskellen på de to tekster?

Verbalsubstantiver

Det første jeg gjorde var at understrege alle –ing endelserne. Læg mærke til hvor mange der findes i den første tekst. 13, hvis jeg ellers har talt rigtigt. Alle ordene med –ing endelser kaldes verbalsubstantiver. De er afledt af et verbum, altså et udsagnsord, og de beskriver dette udsagnsords handling. De bruges ofte i akademiske tekster skrevet til fagfolk, men hvis man nærlæser næsten en hvilken som helst artikel med naturvidenskabeligt indhold, vil man finde dem strøet overalt. De sættes ind hvor man gerne vil undgå at have et aktivt grundled. For eksempel i sætningen: ”De fleste forudsigelser om klimaforandring går ud fra…” (tekst 1). Hvem forudsiger egentlig noget? Vi må her gå ud fra at det er forskerne der forudsiger hvordan klimaet forandrer sig. Ved at indsætte et grundled, og dermed ændre ordbrugen tilbage til det oprindelige udsagnsord i stedet for et verbalsubstantiv, bliver teksten ikke blot nemmere at læse, med færre lange ord, men vi får også den vigtige detalje med om hvem der forudsiger noget.

Aktive udsagnsord

Roy Peter Clark har skrevet en genial bog ”Skriveredskaber – 47 uundværlige råd til skribenten”. Det er her bogens redskab 3 jeg her benytter mig af: Sæt liv i udsagnsordene. Når grundleddet (du husker måske krydset fra barndommens stile) udfører handlingen i udsagnsordet, er udsagnsordet aktivt: ”Når de fleste forskere forudsiger hvordan klimaet forandrer sig, går de ud fra at det vil ske gradvist.” (tekst 2).

Længden på sætningerne

Der er en tendens til at gøre sætninger lange og med mange bisætninger, når man skriver akademiske tekster. I min omskrevne udgave af teksten, har jeg lagt vægt på at splitte flere sætninger op i kortere enheder. Det er ikke nødvendigvis et problem at have lange sætninger, men lange sætninger kombineret med mange verbalsubstantiver, og måske endda også en række fagudtryk, kan blive tung tekst for læseren. Arbejd derfor på at variere sætningslængden og når du bruger lange sætninger, at lade grundled og udsagnsled komme tidligt i sætningen. Lad os kigge på følgende sætning: ”De fleste forudsigelser om klimaforandring går ud fra, at fremtidige ændringer – udledning af drivhusgasser, temperaturstigninger og følgevirkninger såsom havstigninger – er noget, der vil komme gradvist.” Det centrale her er at fremtidige ændringer vil komme gradvist. Men som sætningen er bygget op, skal vi helt til enden og igennem en masse eksempler, før vi når til denne forståelse.

”Fremtidige ændringer vil komme gradvist, viser de fleste forudsigelser om klimaforandringer, altså ser det ud til at udledning af drivhusgasser, temperaturstigninger og følgevirkninger af dette, for eksempel havstigninger, vil ske gradvist over årene. Klar pointe allerførst i teksten. Brug den lange sætning varsomt – her følger Roy Peter Clarks råd fra redskab 6: Frygt ikke den lange sætning.

• Det hjælper, hvis grundled og udsagnsled kommer tidligt i sætningen (bagvægt).
• Brug den lange sætning til at beskrive noget langt. Lad form følge funktion.
• Det hjælper, hvis den lange sætning skrives kronologisk.
• Brug den lange sætning som variation mellem korte og mellemlange sætninger.
• Brug den lange sætning som en liste eller et katalog over produkter, navne og billeder.
• Lange sætninger kræver mere redigering end korte. Hvert ord tæller. Selv. I. En. Meget. Kort. Sætning.

Sidste råd er især vigtigt at huske, uanset hvem du skriver til. Det er selvfølgelig essentielt, hvis du skriver som ekspert til den almene dansker uden kendskab til området, men det er lige så vigtigt hvis du er ekspert og skriver til eksperter. Rediger dine tekster – genlæs dem, omskriv dem, nærlæs dem, omskriv dem og læs dem så igen. God fornøjelse med at skrive legende lette tekster. Nu vil jeg kaste mig over næste side i Naomi Kleins ”Intet bliver som før” og glædes over at selve bogen er legende let læsning med begrænset brug af verbalsubstantiver, aktive udsagnsord og varieret sætningslængde. En bog om klimaforandringer – skrevet til både dig og mig.

Clark, R. P. 2008. Skriveredskaber – 47 uundværlige råd til skribenten. Ajour. Oversat og bearbejdet til det danske sprog af Gitte Luk, lektor i sprogbehandling på Journalisthøjskolen.