Et døgn i det fri – et døgn med muligheder

Danmark vrimler med naturoplevelser. Fokus på udvikling af vandreruter, cykelstier og kajakruter giver nye muligheder for at færdes i naturen – og nye muligheder for at formidle skarpt til en bred brugergruppe. Men hvordan udnyttes mulighederne for at formidle bedst?

De seneste år har budt på etablering af en masse nye naturinitiativer. Rundt omkring i Danmark etableres vandreruter, cykelstier, rideruter og kajakruter. Tilknyttet ruterne er shelterpladser, bål/grillpladser, naturlegepladser og motionspladser. Ruterne er for alle. Både det ældre ægtepar, som ønsker at nyde en stille aftentur ved Øhavet og børnefamilien der skal på  en weekendtur. Etableringen af naturlegepladser samt shelterpladser med en afstand af omkring 10 km gør især vandreruterne attraktive for børnefamilier.

Naturen har fået en opgradering og passer nu til Danmark 2012, men desværre er formidlingen ikke fulgt med. Det kan der sagtens laves om på.

Følg med på et døgn ud i det fri – et døgn med utallige formidlingsmuligheder

Inden turen – Book en shelterplads

Formidlingen starter hjemmefra. Inden familien pakker rygsækken går de i gang med at undersøge turen. Internettet er vejen til børnefamiliens hjerte og det er også her turen starter. Det vigtigste er derfor overskuelige hjemmesider med den rette mængde oplysninger. I dag går turen til Det Sydfynske Øhav, hvor mor, far og deres tre yndige poder skal på en to dages vandretur. Her har de brug for oplysninger om de forskellige ruter, kort, overnatningsmuligheder, indkøbsmuligheder m.fl. Gennem Naturstyrelsen er det muligt at booke sheltere på forhånd, og det endda gratis, så man er sikker på at have en overnatningsmulighed.

Denne del af formidlingen fungerer upåklageligt de fleste steder. Det er formidlingen i naturen, det kniber med.

Hvordan skal vi formidle? Start med Ingemanns Bollemodel

Ingemanns (2002) bollemodel. Vi har udskiftet målgruppe med brugergruppe.

Vel ankommet på ruten har familien et helt døgn til at indsnuse duften af frisk luft og mærke følelsen af blade mod de bare arme. Det er her vi har muligheder! Muligheder for at give familien mere end blot følelsen af natur. Vi har mulighed for at påvirke familiens holdning til den danske natur – hvis vi da vel og mærke lærer dem noget, hvis vi formidler. Men hvordan skal vi formidle?

For at finde ud af det, kan man med fordel støtte sig op ad Ingemanns Bollemodel (Ingemann, 2002). Det kan være nærliggende at starte med at finde på gode ideer til hvilket medie der skal benyttes, men først bør formidlingens formål og kortsigtede samt langsigtede effekt defineres.

Er målet at brugergruppen skal ændre holdning til naturbeskyttelse? Er målet at brugergruppen skal blive i stand til at deltage i samfundsdebatter om naturen? Eller er målet blot, at brugergruppen skal have en god oplevelse. Før formidlingens formål og effekt er defineret, kan resten af ‘bollerne’ ikke udfyldes.

• Brugergruppen definerer HVEM der formidles til. Er formidlingen målrettet alle de besøgende eller er den målrettet en bestemt aldersgruppe, fx ældre ægtepar?
• Afsenderen bestemmer HVAD der formidles og HVORDAN. Er afsenderen Naturstyrelsen, eller er det en lodsejer på strækningen?
  Alt efter hvilken afsender der er, kan indholdet ændre form.
• Indholdet er HVAD der formidles om. Er det planter? Dyr? Kulturhistorie?
• Mediet bestemmer HVAD der formidles og HVORDAN.
• Kommunikationsmiljøet har indflydelse på hvilket medie der kan/bør benyttes.

Muligheder på ruten

Familien har tilbagelagt et par kilometer da de når den første formidlingsplatform – eller det vil sige, at i fantasiverdenen når de den første formidlingsplatform. I den virkelige verden kan de gå hele ruten uden at støde på andet end et enkelt skilt. Men hvis formidling havde været prioriteret, ville de have mødt et madpakkehus med udsigt over øerne og et skilt der fortalte hvad de så. Eftersom ungerne tilhører zappergenerationen (Frand, 2000 betegner ungdomsgenerationen som netgenerationen) er traditionelle skilte ikke noget for dem, så hvis formidlingen skal målrettes denne brugergruppe, vil QR-koder være en fordel at bruge (læs mere om QR-formidling her). Hvad der virker for det ældre ægtepar, virker ikke nødvendigvis for børnefamilien. Formidlingsmediet afhænger altså i høj grad af brugergruppen, men også af kommunikationsmiljøet – hvad der er praktisk muligt. Ofte ville en mundtlig formidler være en god formidlingsløsning, men i praksis er det en omkostningstung affære og derfor sjældent en mulighed.

Overnatning

Efter en god travetur ankommer familien til overnatningsstedet – en shelter med tilhørende bålplads. Her skal de tilberede aftensmaden inden de kryber i soveposerne. Her fanger vi familien!

Vi skilter!

Vi viser familien de muligheder der er i den danske natur – lokalt – netop på deres lejrplads.

“SPISEKAMMER I BAGHAVEN
Prøv at lave en urtefrikadelle med planterne i området. Både løgkarse, syre, brændenælder og skvalderkål kan blive til lækker aftensmad. Bland urterne i din fars, rør en pesto eller put dem i suppen.”

(på skiltet ses et billede af planterne, en beskrivelse af hvad de kan forveksles med samt et par opskrifter på naturmad)

Som et supplement til skiltet, kan der være en QR-kode med en madlavningsvideo, som viser hvordan urterne skal tilberedes.

Lige netop ved denne shelter er der flere seværdigheder. Der er køer.

“KØER PÅ BESØG
xx kogræsserforening har køer på græs, som passerer shelteren fra tid til anden. Du kan derfor opleve at vågne op til gæster. Forstyr så vidt muligt ikke dyrene og fodr dem endelig ikke, men nyd synet af de søde små kalve.”

Hvad så når vi er hjemme igen?

Den kontekstuelle model (Falk & Dierking, 2000)

Efter en nat fyldt med spænding og besøg af både køer, egern og mange forskellige fugle er familien mætte af naturoplevelser. Vel hjemme igen er internettet vores mulighed for at fange dem. På turen kunne de fx ‘synes godt om’ Øhavsstiens facebook side og på den måde få mere information og inspiration til at færdes i naturen.

At lære noget eller at ændre holdning til noget foregår over tid. Naturoplevelsen kan ikke blot ses som en isoleret hændelse, som for altid forandrer familiens holdning til den danske natur. Falk & Dierking (2000) har udviklet en model der beskriver læring i uformelle læringsmiljøer – som tæller både museer, zoologiske haver OG naturoplevelser. De argumenterer for at læring foregår som en vekselvirkning mellem den personlige kontekst (egne erfaringer, motivation og interesser), den sociokulturelle kontekst (interaktion mellem mennesker) og den fysiske kontekst (kommunikationsmiljøet) foruden en vigtig faktor – tid!

Der er derfor god grund til også at fokusere på formidlingen efter selve oplevelsen. Facebook er en god mulighed til nogle brugergrupper, mens brochurer, relevant litteratur eller tilbud om guidede ture fanger andre brugergrupper. Først når man husker denne dimension af formidlingen har man mulighed for at opnå den ønskede effekt – som for eksempel en holdningsændring til bevaring af den dejlige danske natur.

Sælg naturoplevelser

Alting kan sælges – også naturoplevelser. Her tænker vi ikke kommercielt, men formidlingsmæssigt. Det kan virkelig betale sig at investere nogle kræfter og økonomiske ressourcer på en god formidling. Hvis det er svært at forestille sig hvordan formidlingen før, under og efter oplevelsen kan tilrettelægges kan vi hente god inspiration fra de kommercielle formidlingsinstitutioner som for eksempel Zoo. Hvorfor ikke opdatere Øhavsstiens hjemmeside med punktet ‘Planlæg besøg’, som indeholder nemt tilgængelige informationer om tilgængelighed, indkøbsmuligheder, overnatning mm.? Hvorfor ikke udnytte high-tech, højkvalitetsformidling, ligesom Zoo gør? Og hvorfor ikke oprette en interaktiv facebook side, som giver brugerne af Øhavsstien mulighed for medbestemmelse og feedback på oplevelsen?

Hvorfor ikke udnytte den succes som Zoo har – til at ændre rammerne for naturoplevelser?

Det Sydfynske Øhavs muligheder

Fodsporet på Sydsjælland

Book en lejrplads hos Naturstyrelsen

Frand, J. L. (2000). The Information Age Mindset. Changes in Students and Implications for Higher Education. Educause Review. 14-24.

Ingemann, B. (2002). Den nye bollemodel. Roskilde Universitetscenter, Institut for kommunikation, journalistik og datalogi.

Falk, J. H. & Dierking, L. (2000). Learning from Museums. Visitor Experiences and the Making of Meaning.