QR-formidling, hvad er nu det?

Vi ser dem efterhånden alle steder, de små sorthvide kvadrater med labyrintlignende mønstre. Måske har du også hørt navnet: QR-koder, men hvad er de egentlig – og hvad kan de?

QR står for Quick Response. Det fungerer som en stregkode, der kan scannes af alle smartphones med indbygget kamera. Når brugeren scanner koden, logger smartphonen på internettet og åbner en internetside, som QR-koden linker til. Det kan være en side, der gennem tekst, videofilm eller fotos uddyber et emne, som brugeren allerede har vist interesse for ved at scanne koden. Brugen af QR-koder er især udbredt indenfor markedsføring (Okazaki et al., 2012); I Japan sættes koder på frugten, så forbrugeren kan scanne koden og få historien om frugtens oprindelsessted og dyrkning, og McDonald’s sættes koder på emballagen med information om næringsindhold (Mendell, 2009). Mulighederne for også at bruge QR-koder i formidlingssammenhænge synes åbenlyse.

QR-koder bruges til at flytte brugeren fra tryksager til onlinemedier, hvor det er muligt at få yderligere info, som der ikke var plads til eller relevans for, i det trykte materiale. Det kan fx være en turguide til et naturområde eller et opstillet skilt ved et udflugtsmål i skoven. Derved er QR-koder et af de få alternativer, der gør brugerne i stand til at gå fra et medium til et andet mere eller mindre øjeblikkeligt og på stedet – vedkommende skal ikke først hjem for at tænde computeren, åbne et browservindue og søge på google for at få svar (Okazaki et al., 2012). Onlinemediet kan være en hvilken som helst digital fil (Fernando, 2010; Canadi et al. 2010):

• En statisk tekst som er direkte indlejret i QR-koden og derved kan læses uden internetopkobling.
• Et link til download af information i forskellige formater, såsom PDF, en podcast, en video, et fotoalbum, mm.
• Et link til en hjemmeside.
• En PDF, en podcast, en video, et fotoalbum eller en hjemmeside med tekst (Fernando, 2010).
  

  På Stige Ø bruger Odense Orienteringsklub QR-koder til at lede brugeren til et kort og en folder over området

QR-koder gør oplevelsen personlig

Muligheden for at give brugeren netop den viden, som vedkommende ønsker i situationen, gør oplevelsen langt mere personlig for brugeren, der går fra at være passiv læser til at være aktiv deltager.

“Det-det-det-ka’-jeg-da-si’-li’-så-tit-det-ska’-være” siger bogfinken – på papiret. Men når du står i skoven kan det være nok så svært at forestille sig, hvad den kreative ornitolog har ment med dén formulering. Med en QR-kode på oplysningstavlen om fugle i skoven, bliver det dog muligt at linke til en lydfil med bogfinkens sang, og også solsort, musvit, gransanger, gøg og alle de øvrige fugle kan der linkes til med QR-koder. Er der en rævegrav, kan der opsættes en QR-kode med et link til en youtube-video, fra dengang ræven havde unger, eller en kode ved bænkesættet inde i lysningen kan give informationer om, hvornår næste bus går fra stoppestedet ved vejen, så familien kan nyde maden ude at skulle bekymre sig om bustiderne.

Placeringen af QR-koden er ikke uden betydning. I en undersøgelse af brugen af QR-koder, svarede flere respondenter, at de fandt det flovt at scanne koder i det offentlige rum, fordi fotografering i en forsamling kunne forstyrre andre (Okazaki, 2012). Det kan altså være værd at medtænke, at placeringen af QR-koden bør være i en højde eller vinkel, som kan scannes fra stående med mobiltelefonen holdt i normal position, dvs. ikke noget med at skulle kravle, holde hånden højt op, vippe mobiltelefonen i en unaturlig vinkel eller lignende, hvis QR-koden er placeret et befærdet sted.

Opsummering af fordele og ulemper

Som tidligere nævnt giver QR-koder hurtig information, når brugeren skal bruge det (Okazaki, 2012). Fordi informationen gives via den næsten ‘obligatoriske’ mobiltelefon, er den nemt tilgængelig og bidrager til en interaktiv formidling, som kan involvere andet end skreven tekst. QR-koder er gratis at lave. Der findes adskillige sites på internettet, som tilbyder den service; Man vælger blot hvilket medieformat, man ønsker at linke til samt den information som brugerne skal se, og så genereres koden til fri afbenyttelse (Robertson & Green, 2012). Det er også billigere at opdatere end et helt skilt (Canadi et al. 2010); Hvis det er statisk information laves blot en ny gratis kode, som ganske vist skal printes, men i mindre format end et skilt, og hvis det er en mobilhjemmeside, opdateres indholdet blot via de normale programmer og koden skal ikke ændres. Fordi koden kan produceres i små formater og stadig være læsbar, skæmmer den ikke landskabet som et stort, farverigt skilt kunne gøre det. Dertil kommer, at koden endda kan produceres i naturmaterialer, som passer ind i omgivelserne, hvis det bruges til naturformidling.

Ulempen er, at det kræver teknologi at aflæse koden. Brugeren må være i besiddelse af en smartphone eller anden telefon med kamera, og telefonen må have et særlig applikation, som kan læse QR-koder. Applikationen er gratis, men hvis den ikke er præinstalleret på telefonen, må brugeren selv forestå installationen. QR-koder kan altså udelukke nogle brugere fra at få hele formidlingen med. Derfor bør QR-koder ikke stå alene, men være et supplement til den øvrige formidling.

Er du stadig i tvivl?

Så tjek lige disse fakta:

• Brugere går i dag oftere på internettet fra smartphones og andre mobile devices end fra computere (Okazaki, 2012)
• 88,4% af de amerikanske mobilbrugere havde i 2007 en QR-kodelæser på deres mobile device, og 83,6% havde brugt den (Okazaki, 2012)
• Antallet af QR-kode-scanninger i Amerika steg 1.200% fra juli til december 2010 (Okazaki, 2012).

Canadi, M., Höpken, W. & Fuchs, M. (2010) Application of QR Codes in Online Travel Distribution. Information and Communication Technologies in Tourism 2010. P. 137-148.

Fernando, A. (2010) Start talking in codes! Communication World. 27:1. P 8-9.

Mendell, D. (2009) Cracking Quick Response Codes. MediaWeek. 19:2. P.3

Okazaki, S., Li, H. & Hirose, M. (2012) Benchmarking the Use of QR Code in Mobile Promotion. Journal of Advertising Research. 52:1. P. 102-117.

Robertson, C. & Green, T (2012) Scanning the Potential for Using QR Codes in the Classroom. TechTrends. 56:2. P. 11-12.