Evalu… hvaffornoget?

“Evaluering, hvorfor nu det?” tænker du måske. Jo, ser du: At evaluere kan sammenlignes med at fiske. Hvis du kaster snøren ud, kan du måske mærke at det trækker lidt i linen og proppen hopper lidt op og ned derude langt fra kaj. Men hvis du aldrig trækker linen ind, finder du aldrig ud af, om der er bid. Ligeledes hvis du aldrig evaluerer på din formidling, finder du ikke ud af om “folk er bidt på” – om folk har lært noget.

JA, det er tidskrævende at evaluere!

Men det koster altså også kræfter at hive den store gedde i land! Og hvis der ikke er bid, har du alle muligheder for at prøve en ny madding, i stedet for at fortsætte med de tørre brødkrummer, som fiskene ikke gider…

Hvor evaluering er en fast bestanddel af de formelle læringsmiljøer, overser mange uformelle læringsinstitutioner muligheden for at teste, om deres læringsaktiviteter virker, og det er en skam, da der er stort potentiale i den frivillige læringssituation, som gæsterne befinder sig i.

I vinteren 2011/2012 skrev vi et forskningsprojekt om netop dét problem i forbindelse med vores uddannelse i naturvidenskabelig formidling. I rapporten behandlede vi flere forskellige måder at evaluere udstillinger, og redegørelsen kan læses her: Evaluering af naturvidenskabelige udstillinger. Om læring og gæstetyper i uformelle læringsmiljøer (pdf).