Going EXP

Natur og formidling // Explore · Experiment · Experience

Morgendagens oplevelsesøkonomi – værdiskabelse og co-creation

For hundrede år siden handlede man med råstoffer. Nu sælger man oplevelser. Men hvad gør vi i morgen? Det er ikke længere nok, at købe underholdning med læring. Nu består et salgbart produkt af både oplevelser, læring OG værdi.

Den 25. februar 2014 skrev videnskab.dk “Oplevelsesøkonomien bugner af uudnyttet potentiale” og bød ind med løsningen “Oplevelse er imidlertid mere end underholdning. Det er for eksempel også noget, der kan give læring – som besøg i Eksperimentarium, eller noget der giver mening i livet – som at udføre frivilligt socialt arbejde i Afrika i sin ferie.” (Sørensen & Sundbo, 2014). Men det er ikke længere nok at købe oplevelser i naturen, med naturen som ramme for en aktivitet. Nu skal oplevelser også give forbrugeren værdi, for at vedkommende vil anbefale det videre til andre, og for at vedkommende vil købe det igen.

Folk køber oplevelser i naturen, men de vil selv sammensætte oplevelsen, de vil tilpasse den til deres egen personlige værdisæt. Konceptet kaldes co-creation. Værdien ligger i oplevelserne der tilbydes og konceptet med co-creation er, at produkterne, her oplevelserne der tilbydes, bærer præg af høj individualitet og selvbestemmelse, noget som Prahalad & Ramaswamy allerede i 2004 beskrev.

Det stiller store krav til vore dages produktudviklere, som ikke blot kan fastsætte varens pris ud fra de egentlige omkostninger, men også ud fra den værdi varen giver den enkelte bruger og den grad af selvbestemmelse forbrugeren har i forbindelse med produktet. Men hvilken form for værdi skal produktet give forbrugeren? Sørensen & Sundbo (2014) taler om mening med livet. Vi taler om en form for eksistentiel værdi. Ikke blot de talte værdier; Ægte venskab, indre harmoni, verdensfred, frihed, lighed, selvrespekt m.fl. Nej, en form for eksistentiel værdi, der er så nært knyttet til vores kerneidentitet, at det er en værdi der udfordrer os til at have en følelsesmæssig involvering. Den form for værdi kræver i høj grad at oplevelsen tilpasses den enkelte forbruger, at den individualiseres. Tilbage står vi med spørgsmålet: Hvordan skaber vi eksistentiel værdi for den enkelte? Hvilke faktorer kan vi influere på? Følg med her! Og bidrag til at knække koden…

Prahalad, C. K. & Ramaswamy, V. (2004). Co-Creation Experiences: The Next Practice in Value Creation. Journal of Interactive Marketing Vol. 18, No. 3, p. 5-14.

Sørensen, F. & Sundbo, J. (2014). Oplevelsesøkonomien bugner af uudnyttet potentiale. Videnskab.dk (http://videnskab.dk/kultur-samfund/oplevelsesokonomien-bugner-af-uudnyttet-potentiale)

Skriv en kommentar

Information

This entry was posted on 7. marts 2014 by in Adfærdspåvirkning, Læring, Naturformidling.