Fold din formidling

En folder – i disse digitale tider – er det ikke dømt til at mislykkes? ”Nej!” er denne artikels budskab, men hvis du vælger folderen som medie for din formidling, får du brug for et detaljeret kort for at navigere rundt og undgå alle faldgruberne – kortet får du her!

Kedeligt layout, uoverskuelige mængder tekst – for ikke at nævne formuleringen af teksten! Alt for mange dårligt udformede foldere har i tidens løb har været medvirkende til at give folderen, som formidlingsprodukt, et dårligt rygte. Derfor må du fra allerførste færd sørge for, at netop din folder skiller sig ud fra tidligere tiders rædsler.

FAQ om foldere

Foldere er tryksager, som indeholder informationer om et bestemt emne. De består af et enkelt foldet A4-papir, og adskiller sig på den måde fra pjecer og brochurer, der kan bestå af op til ca. 16 sider (Hardervig, 2005). Der er flere fordele ved at benytte foldere som medie, hvis ellers udformning er god: De er billige at fremstille og lette at distribuere, hvad end det sker ved personlig uddeling eller ved at gøre dem tilgængelige til selvdistribution et udvalgt sted. Det er et tag-med-hjem-produkt, modsat en ophængt planche eller mundtlig formidling, så modtageren bogstaveligt talt kan tage budskabet med sig. Omvendt er ulempen, at mange andre har fået samme idé, så din geniale folder risikerer at lide en ufortjent druknedød i mængden af amatørarbejder. Dertil kommer, at der er meget lidt plads at arbejde på som formidler, så man skal virkelig holde sig i skindet!

I et så lille format, som folderen har, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på layoutets betydning. Her er den gyldne regel om funktionalisme og minimalisme vigtig at have i baghovedet: “Less is more”. Forenklingen handler om at skabe simple elementer med åbne rum imellem, selvom det umiddelbart synes som ødsel at lade større dele af siden stå tom på bekostning af tekst!

Ti tricks til folderen

Kontraster bruges til at skabe variation i synsfeltet. Det er en fordel, da øjet drages af det uensartede, og dermed kan kontraster være med til at skabe opmærksomhed på folderen. Kontraster dannes bl.a. af størrelsesforskydning (noget stort overfor noget småt), ved forskellige skrifttyper, former (cirkler, firkanter, streger, mm) og komplementærfarver (Rød overfor grøn, blå overfor orange, gul overfor lilla, osv.).

Gentagelser af enkelte aspekter i designet gennem hele tryksagen giver layoutet en ensartet organisering og tilfører læseren et overblik, da en konsekvent gengivelse af fx overskrifter, brødtekster og billedtekster betyder, at læseren ikke skal bruge tid på at afkode hvert felt hver gang et nyt forekommer. En logisk brug af grafiske virkemidler letter derfor navigationen og tilfører brugervenlighed (Asmussen & Birkvig, 1994; Wisler-Poulsen, 2007).

Opbrydning af teksten, fx ved at bruge mellemrum og forskellige skrifttyper, eller anbringe noget tekst i bokse, kan medvirke til, at flere læser teksten, da det uventede – i kontrast til gentagelserne – skaber spænding i opsætningen. Det skaber interesse og kan dermed i sidste ende forøge chancen for, at teksten bliver læst (Start & Garcia, 1991).

Nærhedsprincippet handler om at gruppere relaterede elementer (tekst og billeder) på siden, så der skabes en visuel forbindelse, der får dem til at fremstå som én gruppe i stedet for spredte enkeltdele. Det skaber en større organisering på siden, og læseren forstår bedre, hvor de skal starte med at læse, og hvornår de er færdige (Williams, 2008). Keyword igen: Brugervenlighed.

Forsiden spiller især en vigtig rolle, hvis folderne placeres, så læseren selv skal tilegne sig den, men også ved uddeling af folderen har forsiden stor betydning. I udformningen er det derfor vigtigt at tage udgangspunkt i læserens personlige kontekst for på den måde at optimere sandsynligheden for et aktivt tilvalg. Forsiden skal være indbydende og sigende, og bør slå en stemning an, som læseren kan identificere sig med (Asmussen & Birkvig, 1994; Hardervig, 2005). Det kan være en fængende overskrift, eller et billede som fremkalder en bestemt stemning.

Bagsiden bliver ofte opfattet som en “2. forside”, da mange mennesker kigger på bagsiden inden de åbner folderen. Derfor må også bagsiden bruges aktivt til at lokke læseren indenfor og til at uddybe forsidens budskab (Hardervig, 2005). På bagsiden bør også afsenderen præsenteres, eller i hvert fald tydeliggøres. Det skaber troværdighed.

Typografi er vigtigt at tænke ind; skrifttype, størrelse og linjeafstand har nemlig stor betydning for læsevenligheden. Til kortere tekstmængder, som i foldere, kan grotesk-skrifter såsom Arial og Helvetica (uden “fødder”) være lettere at læse. Det skyldes, at de fremtræder kraftigere end antikva-skrifter såsom Times New Roman (med “fødder”) (Wisler-Poulsen, 2007).

Faconen er for de fleste foldere et 3-falset A4-papir, men der er mulighed for at lave folderen i mange andre faconer, som kan medvirke til, at folderen får større opmærksomhed og dermed forøger sandsynligheden for at blive læst. Ved at lave folderen i en anden facon, bliver der dog skåret en del papir fra i produktionen, så hvis folderen behandler et miljøperspektiv, kan det være forkerte signaler at sende!

Budskabet skal gentages-gentages-gentages! Jo flere gange et budskab gentages, desto større er sandsynligheden for, at læseren husker det. Gentagelsen skal dog varieres for ikke at miste læseren undervejs i læsningen pga. kedsomhed… zZZZ…

QR-koder kan linke læseren til digitalt indhold, fx en video der kan supplere teksten. At aktivere læseren er altid en god idé! Læs mere om QR-koder i artiklen QR-formidling, hvad er nu det? og få inspiration til, hvordan kombination af medier kan skabe en bedre formidling.

Værsgo’ – sæt igang! Og skab de geniale foldere, der kan forbedre foldernes ringe rygte.

Asmussen, K. & Birkvig, H. (1994) Set og læst. Forlaget Grafisk Litteratur

Hardervig, T. (2005) Pjecen – en lille trykt sag. Om at skrive og planlægge foldere, brochurer og pjecer. Forlaget Grafisk Litteratur.

Johansen, L. A. & Sørensen, S. M. N. (2010) Faglig formidling i praksis. Bachelorprojekt, Syddansk Universitet.

Stark, P. & Garcia, M. (1991) Eyes On the News. The Poynter Institute for Media Studies. Florida, USA.

Williams, R. (2008) The Non-Designer’s Design Book. Peachpit Press.

Wisler-Poulsen, I. (2007) Layout i opgaven. Retningslinjer for brugervenligt design i skriftlige opgaver – en guide til visuel kommunikation. Forlaget Samfundslitteratur.