Gør skiltningen til en oplevelse!

Faktaskilte, forklarende tekster, labels, kataloger og foldere – skriftlig formidling er svær at komme udenom i de uformelle læringsmiljøer, selvom zapper-generationen fra den digitale tidsalder rækker tunge ad de uengagerende fortidslevn. Set i det perspektiv kan man argumentere for, at kun mundtlig formidling og dialog mellem formidler og besøgende kan facillitere læring. Men mundtlighedens styrker kan overføres til den skriftlige formidling, hvis man er opmærksom på hvorfor, mundtligheden virker.

Skriftlig formidling en genre, der kan blive overset i en tid, hvor mange folk besøger museer, science centre og zoologiske haver med det primære formål, at de vil underholdes, slappe af og have en social oplevelse med venner eller familie (Morgan & Hodgkinson, 1999).  Ikke desto mindre synes den skriftlige formidling uundværlig i en formidlingsinstitution, der ikke har ubegrænsede ressourcer til at skabe omfattende konstruktivistiske løsninger, som kan opfylde folks ønsker om at blive underholdt, som var det en forlystelsespark.

“It could be argued that since the beginning of museums, exhibit labels have been used as instruments for torture on helpless visitors”, skriver Bitgood (1991) og uddyber torturpostulatet med, at læseren tvinges til at stå på sine  ømme fødder under læsningen af alen lange tekster med sære sætninger i fælt fagsprog – ofte i dårlig belysning eller i larmende omgivelser, hvor læring har svære vilkår! (Falk & Dierking, 2000). På ganske få linjer får han banket den skriftlige formidling helt ned på jorden, og man kan efter dén beskrivelse være tilbøjelig til at droppe al skriftlighed. Skriftlig formidling har nemlig den svaghed, at der ikke er nogen menneskelig kontakt, som kan få opmærksomhed i form af synlighed samt affektiv værdi udtrykt ved personlig kontakt. Hvis teksten ligeledes er udformet, så der ikke sker nogen kognitiv bearbejdning, er der risiko for, at den nye viden hurtigt går i glemmebogen.

Trods dommedagsforudsigelserne har den skriftlige kommunikation dog også især én styrke, som gør den uundværlig: Den er uafhængig af tid og teknik. I hele formidlingsinstitutionens åbningstid er formidlingen tilgængelig, mens mundtlig formidling kræver tilstedeværelse af formidlere, som selvsagt ikke kan være tilgængelige på alle tidspunkter, og den er ikke afhængig af, at teknikken fungerer. Og heldigvis kan torturen minimeres!

Brug mundtlighedens styrker i den skriftlige formidling

Det er nemlig muligt at overkomme den skriftlige formidlings svagheder ved at gøre brug af de samme effekter, som virker for den mundtlige formidling. Gæster vil gerne have en oplevelse, når de besøger en uformel læringsinstitution, og den oplevelse kan de få opfyldt gennem personlig kontakt med en mundtlig formidler, men gennemtænkte skiltetekster kan vel også udfylde den rolle? En god oplevelse omfatter ifølge Bitgood (1991) flere dimensioner, hvoraf de fire mest almindelige er: En kognitiv, en affektiv, et sensorisk-perceptuel og en adfærdsmæssig dimension.

Den kognitive dimension er den forståelsesmæssige ramme, som gæsten kommer med og som vedkommende føler, at formidlingen taler til og udfordrer. Den affektive dimension er en følelsesmæssig påvirkning i situationen og kan være udtrykt som tilfredshed, begejstring eller en holdningsændring. Den sensorisk-perceptuelle dimension bygger på de synsmæssige, lydlige eller taktile signaler, som gæsten kan opleve, og den adfærdsmæssige dimension kan være en fysisk interaktion med udstillingen (Bitgood, 1991). Undersøgelser viser, at udstillinger, der inddrager flere dimensioner, har større indvirkning på gæsterne i form af fx en holdningsændring, end udstillinger med færre dimensioner (Bitgood, 1991). Skilte bygger i deres natur primært på den kognitive dimension, men flere dimensioner kan inddrages.

Hvordan? Tre hurtige:

• Skriv tekster, der tager udgangspunkt i det, den besøgende kan se fra det sted, hvor vedkommende står. Herved kombineres den kognitive dimension (de faktuelle oplysninger, fx om adfærd, fysiologi og habitat) med den sensorisk-perceptuelle dimension, da aktiverende formuleringer stimulerer beskuerens nysgerrighed og opmærksomhed på de benævnte faktorer.

• Stil opgaver og udfordringer i teksten. Herved kobles den sensorisk-perceptuelle dimension med den adfærdsmæssige. Det kan fx være at prøve kræfter og teste sig selv (Sæler kan dykke i op til 20 minutter. Hvor længe kan du holde vejret?). I naturhistoriske museer kan det også være en udfordring at koble de udstillede artefakter korrekt, i kronologi, funktion eller system. Dermed udfordres også den kognitive dimension.

• Giv læseren mulighed for at udtrykke sig. Hvis teksten stilles som et dilemma, kan læseren opfordres til at give sin holdning til kende – fx med kridt på en tavle eller med kuglepen og post-its. Derved forenes den adfærdsmæssige dimension og den kognitive dimension.

Affektiv?

Den affektive dimension er ikke behandlet særskilt i de tre eksempler. Det skyldes, at affektionen skal tænkes ind i hver eneste tekst. Situeret interesse vækkes af følelser, undring eller forudring. Hvis ikke dén knap allerede er aktiveret, er det mindre sandsynligt, at læseren vil tage sig tid til at observere dét, som skiltet peger på, spekulere over svar og løsninger på tekstens spørgsmål eller involvere sig i det opstillede dilemmaer.

Bitgood, S. (1991) The ABCs of Label Design. In: Bitgood, S., Benefiels, A. & Patterson, D. (red.) Visitor studies: Theory, research, and practice. Center for Social Desing. Jaksonville, LA. P. 95-109.

Falk, J. H. & Dierking, L. D. (2000) Learning from Museums. Visitor Experiences and the Making of Meaning. Altamira Press.

Morgan, J. M. & Hodgkinson, M. (1999) The Motivation and Social Orientation of Visitors Attending a Contemporary Zoological Park. Environment and Behavior. 31:2. P. 227-239.