Hvad er kernen?

Find ind til kernen af din formidling. Først når du selv er fuldstændig klar over HVAD du ønsker at formidle og HVEM du ønsker at formidle til, kan du strukturere din præsentation, så den bliver relevant og vedkommende for dine lyttere.

Hvad vil du fortælle?

Gør dig helt klart hvad du gerne vil formidle i din præsentation.

• Hvad er formålet med præsentationen? Ønsker du udelukkende at underholde dine tilhørere – som i bryllupstalen? Eller har du et fagligt formål? Skal dine tilhørere gå hjem med en grundlæggende viden om emnet eller skal de også forstå og kunne vurdere emnet?
• Hvad er vigtigt at få med? Hvad kan udelades? Er det realistisk at få det ønskede med på den angivne tid – hvis ikke  må du skære ned på mængden af informationer der skal formidles, da du ellers ødelægger flowet i præsentationen.

Hvem lytter?

Der er stor forskel på at fortælle hele den pukkelryggede familie om brudgommens ungdomsudskejelser og at fortælle en hel gruppe af speciallæger om hvordan man udfører en hjerneoperation på et spædbarn.

Definer derfor hvem der kommer til at lytte og tilpas dit sprog til dem du skal tale for. Husk dog at selvom dine tilhørere er fagfolk med samme uddannelsesmæssige baggrund som dig, må sproget gerne være aktivt talesprog uden for mange komplicerede fagudtryk.

Hvis noget kan siges simpelt  – så gør det! Hvis noget kan siges i billeder eller vises med objekter  – så gør det! Et eksempel kunne være at forklare den evolutionære proces neoteni, hvor et voksent individ bibeholder barnlige træk. Processen kunne forklares udelukkende i tale, en figur kunne benyttes, men det kunne også vises på en simpel og overskuelig måde, med duploklodser. Modeller processen i duploklodser foran tilhørerne. Det skaber aktivitet, gør processen visuel og fortæller en historie. Samtidig kan det være med til at fjerne noget af din nervøsitet og gøre præsentationen mindre formel.

Benyt berettermodellen til at fortælle en god historie

Kan du huske da du som lille lyttede til oplæsning af eventyr? Hvor fanget du blev af handlingen? Det er der en god grund til. Alle eventyr følger berettermodellen. Også Hollywood-film følger berettermodellen. Hvis du vil have succes – så bør du også gøre det!

• Start med et spændende anslag. Din første sætning afgør hvordan resten af præsentationen bliver modtaget. I stedet for at sige “Jeg vil gerne fortælle hvorfor røde fluehatte er spændende”, start da med at sige “Vikingerne brugte røde fluehatte som rusmiddel. Når I går hjem i dag ved I hvordan og hvorfor de gjorde det.”
• Præsenter ført herefter emnet kort og præcist.
• Uddyb generelt om emnet.
• Nu når vi til Point Of No Return. Her er det nødvendigt at trække endnu en spændende vinkel på emnet op af hatten.
• Denne spændende ting bygger op til klimaks, som ligger højest på spændingskurven. Det er her helten slås mod dragen. For botanikeren kunne det være en opskrift på fluesvamp som rusmiddel.
• Sidste punkt er en afrunding af emnet.

Sådan er det i eventyret, men i Hollywood-filmene har de tilført endnu en feature – nemlig cliff-hangeren. De vil gerne sikre sig at vi også ser næste afsnit af serien. I dette tilfælde kan vi fremhæve en spændende ting, som kommer i næste forelæsning.

Det er svært i praksis at lave denne opbygning af et videnskabeligt foredrag, men det kan lade sig gøre, hvis man tænker over opbygningen. De fleste forelæsere vil gerne gemme det mest spændende til sidst, men det kan være en fordel at bringe noget spændende frem til at starte med, i anslaget, så man fanger tilhørerne. Det kaldes også at sætte en krog i tilhørerne. Så har man fanget dem og så bliver de forhåbentlig ved med at høre efter til man når klimaks.

Fortæl en god historie

En god fortæller kan fange en, ligegyldigt hvilket emne han fortæller om. Fortæl derfor en god historie i din præsentation. Det kan blandt andet gøres ved at personificere præsentationen. Bring en karakter i spil – som for eksempel vikingerne i ovenstående eksempel. En opskrift på rød fluesvamp som rusmiddel er ikke interessant i sig selv. Først når den iscenesættes som en del af danmarkshistorien og dermed gøres til et historisk klenodie bliver den til et klimaks i vores fremlæggelse. Vikingerne er altså med til at gøre præsentationen til en god historie. Husk dog at karakteren du bringer i spil, skal være kendt af tilhørerne. Der kan være nationale og kulturelle forskelle i hvilke karakterer der vil være gode at bringe i spil i forskellige forsamlinger.

Vær personlig – men ikke privat

Personlige historier kan være med til at understøtte et budskab. Men man skal passe på ikke at være privat. Man skal altså ikke fortælle om at sin syge moster netop er afhængig af et euforiserende stof, med samme kemiske sammensætning som rød fluesvamp, men man kan godt fortælle om hvordan man på vej til uni fandt et godt sted at finde svampe. At være privat kan underminere ens autoritet, mens en personlig historie kan styrke den, netop ved at fortælle en god historie.

Hovedkilde: Cristian Eiming, formidlingscoach og ekstern lektor på Biologisk Institut, Syddansk Universitet: http://www.formidling.info/Formidling.html