Geocaching – fremtidens naturformidling?

N55° 22.1189′, E010° 25.7443′ – lyder det helt sort? Det er det ikke. Tværtimod kan GPS-koordinater være middel for fremtidens formidling, når vi færdes i naturen.

Over hele kloden er der gemt skjulte skatte, som findes med moderne skattekort: GPS-lokationer. Fænomenet kaldes Geocaching og opstod omkring årtusindskiftet, da 24 satelitter i atmosfæren gjorde GPS-tracking mulig, men først da smartphones med indbygget GPS blev allemandseje tog skattejagten for alvor fat.

Geocaching er en udendørsaktivitet, så derfor er den oplagt at studere nærmere som middel for naturformidling.

Modsat eventyrernes skattejagter, er geocachen (skatten) ofte blot en vandtæt beholder med en ‘log’, som finderen får æren af at skrive sit navn i, før cachen lægges tilbage, hvor den blev fundet. Det er altså ikke tanken om evig rigdom, der får folk til at strømme til sporten! Når geocaching alligevel har opnået så stor status på relativt kort tid, kan det grunde i, at det er en aktivitet med indbygget spænding, som man kan være sammen om, få motion og frisk luft, og opleve verden,set gennem andre geocacheres øjne (Matherson et al., 2008) – og så det er gratis. Det kræver kun en GPS, så kan alle være med i legen.

Med smartphones er geocaching kun blevet nemmere, og det får flere og flere til at hoppe med på bølgen.

Koordinater til skatte kan findes på geocaching-hjemmesider, bl.a. geocaching.com og opencaching.com, hvor alle brugere har mulighed for at gemme en cache for de andre eller selv gå på skattejagt. Der findes skatte over hele jordkloden, så det er næsten altid muligt at finde en håndfuld geocaches i nærheden af hvor man er, via hjemmesidens søgefunktion. På hjemmesiden står skattens position markeret ned i mindste højdegrad og breddegrad. Det betyder dog ikke, at skatten er let at finde! GPS-satelitterne er kun nøjagtige indenfor få meters radius (Lary, 2004), så udfordringen ligger i at finde skatten indenfor denne radius – om det så er højt oppe i et hult træ eller på bunden af en rislende bæk. Sammen med geocachens lokation er der mulighed for at angive små ledetråde til hvor den findes og det er her, der er muligheder for naturformidling!

Geocaching som naturformidling

Naturformidling kan altså indbygges i cachens ledetråd, hvor skattejægeren må forholde sig til informationer om naturen, for at finde det rigtige sted. Ved at indlægge illustrationer af blade fra træer eller blomster, frugter eller nødder, må skattejægeren være i stand til at observere naturen omkring sig og genkende det rigtige træ eller den rigtige blomst. Der kan også gives informationer om dyr, der lever godt af træet, fx spætter, mus, egern eller hjort, såsom: ” Hvert år gror hanhjorte et nyt gevir. Geviret har et tyndt lag uld over sig, mens det stadig er nyt. Det kaldes bast. Men hjorten gnubber sit gevir op ad træer og buske, for at få basten af. Cachen findes ved det træ, der bærer mærker efter hjortens kradsen.”

En cache ligger skjult under roden af et væltet træ. Ved at give hints til træet art, egenskab eller skæbne kan geocachere ledes på rette vej.

Når man lægger en cache ud på geocaching.com er man forpligtet til at vedligeholde den. Derfor gør det ikke noget, at den er sæsonbetinget, som i ovennævnte eksempel. Tværtimod kan en skiften i cachens placering få folk, der allerede har sat deres navn i loggen, til at vende tilbage til området for at finde den nye cache.

Normalt ligger cachen i området af, hvor GPS-lokationen fører hen. Men der findes også multi-site caches (Lary, 2004; Matherson et al., 2008), hvor skattejægeren først må følge et sæt af koordinater, hvorefter de på dette sted skal besvare et spørgsmål for at bestemme hvor det næste sæt koordinater findes. Eksempelvis kan første sæt koordinater føre til et fugletårn, og herfra viser ledetråden videre til hvor cachen er begravet: “Fra denne position kan du mod vest få øje på et træ, der er ramt af lyn.” 

Hvad hvis stedet ikke er offentligt tilgængeligt?

En af reglerne for geocaching via http://www.geocaching.com er, at cachen skal være offentlig tilgængelig. Det betyder dog ikke at alle andre end naturformidlere i offentligt regi må undlade at bruge geocaching. Alle udendørs institutioner kan i princippet benytte sig af GPS, fx i zoologiske haver, det kan blot ikke foregå via geocaching.com, for satelitterne skelner ikke mellem offentlig og privat! Formidlingsinstitutionen har derfor mulighed for at lave sin egen udgave, hvor gæsterne logger på institutionens egen hjemmeside med deres mobile devices og få oplyst lokationen for cachen inden i parken. Geocachen kan fx placeres i et område, der ellers er dårligt besøgt, eller den kan bruges til at henlede fokus på andre ting, end gæsten ellers ville overse på sin tur rundt. Forestil dig at gæsten skal stikke hånden i et (imiteret) termitbo, for at få fat i cachen! Hvilken formidling kan der ikke knyttes til dét?

Og hvis man ikke er en udendørs formidlingsinstitution…? Tænk kreativt!

Læg caches ude i byen med dig som afsender og forbind det med din formidling Fx:

• Brug cachen til at vække nysgerrighed omkring formidlingsinstitutionens aktuelle udstilling.
• Reklamér for geocachen i udstillingen, så oplevelsen fortsætter selv efter gæsten har forladt udstillingen.
• Udlov en præmie til folk der tager et billede af sig selv med cachen og lægger det på formidlingsinstitutionens facebookside.
• Eller lav det til en skattejagt på tid, så cachen faktisk indeholder præmien. En fribillet måske?

Mulighederne er uendelige! Og grænserne sætter vi selv – tænk på, at selv på Antarktis ligger en cache…

Hvis du vil igang med geocaching…

• Hvis man opretter en bruger på http://www.geocaching.com, kan man holde styr på alle sine caches – det har mere end 5 millioner mennesker allerede gjort.
• Det koster et lille beløb at lægge caches op på geocaching.com, hvorimod det er gratis at lede. På opencaching.com er det gratis at lægge cachen op, og der er ingen regler om, at den skal være på offentlig grund.
• Cachene findes i forskellige størrelser. De mindste er på størrelse med gamle hylstre til kamerafilm, men enhver vandtæt beholder kan bruges.
• Nogle caches indeholder små genstande, som man må tage én af mod selv at lægge en genstand ned i beholderen. Det kan fx være viskelædere, nøgleringe, eller andet.
• Nogle skattejægere laver deres egne visitkort, som de lægger ned ved cachen. Andre skriver blot deres navn og dato i logbogen.
  Kilde: Geocaching.com og OpenCaching.com

Lary, M. L. (2004) Hide and Seek – GPS and Geocaching in the Classroom. Learning & Leading with Technology. 31:6, p. 14-18.

Matherson, L., Wright, V. H., Inman, C. T & Wilson, E. K. (2008) Get Up, Get Out with Geocaching: Engaging Technology for the Social Studies Classroom. Social Studies Research and Practice. 3:3, p. 80-85.