Hvordan formidler man bedst i naturområder?

En vandretur med hunden på Stige Ø, en losseplads omdannet til rekreativt naturområde, fik tankerne i gang, når det gælder formidling i naturområder.

Hvordan formidler man bedst i naturområder?

• Skiltning?
• Foldere?
• QR-formidling?
• Mundtlig formidler?
• Andet?

På Stige Ø foregår den synlige del af formidlingen gennem skiltning, ligesom det er tilfældet i de fleste andre naturområder. Skiltning som fortæller om dyreliv, planteliv og aktivitetsmuligheder på stedet. Skiltene var ganske pæne. De var ikke utraditionelle i nogen forstand, de lignede alle andre naturformidlingsskilte. Men de virkede. Hvis man da læste dem. For de stod placeret et stykke fra stien ud mod vandet, så man skulle aktivt bevæge sig hen mod dem for at læse dem, man kom ikke sådan lige forbi.

Derfor: Gør det nemt for gæsterne at lære  – lad formidlingsmediet være nemt tilgængeligt.

Hvorfor virkede skiltningen?

Indholdet skabte refleksion hos læseren. Læring opstår ikke udelukkende ved oplysning, læseren skal reflektere og bearbejde indholdet, for at skabe vedvarende læring (Illeris, 2006). I dette tilfælde fik skiltets indhold en til at stille yderligere spørgsmål. Det omtalte skilt viste fuglene i fjorden ved Stige Ø. For nogle af fuglene var det specificeret, hvornår det var muligt at observere fuglene. Men for andre manglede denne oplysning. Det gav anledning til spørgsmål som “Hvornår kan man se skarven? – er det kun sommer? eller hele året?”

Derfor: Definér hvad målgruppen har behov for at få svar på.

Hvordan kan man ellers formidle i naturområder?

Skiltning er et fint medie til formidling i naturområder. Indtil for nylig en af de eneste muligheder – hvis man ikke medtager mundtlig formidling. Men ny teknologi skaber nye muligheder.

Nu til dags kan der skabes en interaktiv formidling ved hjælp af QR-formidling, altså scan til smartphone. Spørgsmålet er så, hvad der skal poppe op på skærmen, når koden er scannet?

• Et billede? For eksempel flere billeder af fugle på Stige Ø
• En tekst? For eksempel “Skarven kan ses hele året. I maj bygger den rede af store grene og kviste højt til vejrs i løvtræer”.
• En lydfil? For eksempel en lydfil med fuglesang fra en gul musvit, som giver anledning til genkendelse.
• Andet?

Denne QR-kode fører til Going EXP’s hjemmeside, hvis du scanner den med en mobiltelefon. Mønstret er unik for hver kode, så den kan kodes til at føre lige hvorhen det skal være.

Som QR-formidling virker nu, er det blot en anden form for skiltning, der dog kan give anledning til brug af flere sanser, for eksempel høresansen. Aktiviteten består i, at den besøgende selv kan vælge, hvilken kode der scannes og på den måde får et andet indhold end sidemanden, som valgte en anden kode, men den egentlige interaktivitet – feedbacken – mangler. Interaktivitet er især vigtig for at fange den yngre målgruppe, netgenerationen født fra 1980 og senere (Oblinger & Oblinger, 2005 m.fl.), som er vokset op med teknologi og interaktivitet, som en del af dagligdagen. Kan man forestille sig, at der i stedet for at poppe et billede eller en tekst op på skærmen, popper et spil op på skærmen?

Derfor: Vær kreativ og tænk nyt. Hvis du finder på en genial metode at formidle på i naturområder så er vi ivrige lyttere.

Hvad er formålet – hvem er målgruppen?

Men det kan jo tænkes, at skiltet på Stige Ø slet ikke er opsat til netgenerationen. Måske er skiltets målgruppe ældre mennesker. Alligevel kan man ikke lade være med at tænke, om der så skulle en revurdering af målgruppen til? For eftersom Stige Ø er relanceret som et aktivt fritidsområde med mountainbike stier, naturlegepladser og shelterpladser, henvender stedet sig i høj grad til netgenerationen. Hvorfor så ikke formidle til stedets brugergruppe? Hvorfor ikke relancere en formidlingsstrategi tilpasset netgenerationen?

Hvis man vil ændre formidlingsstrategi er det vigtigt at tænke på:

• Hvem målgruppen er
• Hvad målgruppen vil vide
• Hvordan man bedst formidler til den pågældende målgruppe (virkemidler, medie…)
• Hvad formålet med formidlingen er (holdningsændring, evne til at deltage i samfundsdebat, almen oplysning…)

Mennesker er videbegærlige skabninger. Læring er det mest naturlige i verden for os.

Derfor: Hvis vi er gode nok til at formidle vil alle elske at lære.

Illeris, K. (2006). Læring. Roskilde Universitetsforlag

Oblinger, D. G. & Oblinger, J. L. (red.)(2005). Educating the Net Generation. Educause.