En vandretur med hunden på Stige Ø, en losseplads omdannet til rekreativt naturområde, fik tankerne i gang, når det gælder formidling i naturområder.
På Stige Ø foregår den synlige del af formidlingen gennem skiltning, ligesom det er tilfældet i de fleste andre naturområder. Skiltning som fortæller om dyreliv, planteliv og aktivitetsmuligheder på stedet. Skiltene var ganske pæne. De var ikke utraditionelle i nogen forstand, de lignede alle andre naturformidlingsskilte. Men de virkede. Hvis man da læste dem. For de stod placeret et stykke fra stien ud mod vandet, så man skulle aktivt bevæge sig hen mod dem for at læse dem, man kom ikke sådan lige forbi.
Derfor: Gør det nemt for gæsterne at lære – lad formidlingsmediet være nemt tilgængeligt.
Indholdet skabte refleksion hos læseren. Læring opstår ikke udelukkende ved oplysning, læseren skal reflektere og bearbejde indholdet, for at skabe vedvarende læring (Illeris, 2006). I dette tilfælde fik skiltets indhold en til at stille yderligere spørgsmål. Det omtalte skilt viste fuglene i fjorden ved Stige Ø. For nogle af fuglene var det specificeret, hvornår det var muligt at observere fuglene. Men for andre manglede denne oplysning. Det gav anledning til spørgsmål som “Hvornår kan man se skarven? – er det kun sommer? eller hele året?”
Derfor: Definér hvad målgruppen har behov for at få svar på.
Skiltning er et fint medie til formidling i naturområder. Indtil for nylig en af de eneste muligheder – hvis man ikke medtager mundtlig formidling. Men ny teknologi skaber nye muligheder.
Nu til dags kan der skabes en interaktiv formidling ved hjælp af QR-formidling, altså scan til smartphone. Spørgsmålet er så, hvad der skal poppe op på skærmen, når koden er scannet?
Som QR-formidling virker nu, er det blot en anden form for skiltning, der dog kan give anledning til brug af flere sanser, for eksempel høresansen. Aktiviteten består i, at den besøgende selv kan vælge, hvilken kode der scannes og på den måde får et andet indhold end sidemanden, som valgte en anden kode, men den egentlige interaktivitet – feedbacken – mangler. Interaktivitet er især vigtig for at fange den yngre målgruppe, netgenerationen født fra 1980 og senere (Oblinger & Oblinger, 2005 m.fl.), som er vokset op med teknologi og interaktivitet, som en del af dagligdagen. Kan man forestille sig, at der i stedet for at poppe et billede eller en tekst op på skærmen, popper et spil op på skærmen?
Derfor: Vær kreativ og tænk nyt. Hvis du finder på en genial metode at formidle på i naturområder så er vi ivrige lyttere.
Men det kan jo tænkes, at skiltet på Stige Ø slet ikke er opsat til netgenerationen. Måske er skiltets målgruppe ældre mennesker. Alligevel kan man ikke lade være med at tænke, om der så skulle en revurdering af målgruppen til? For eftersom Stige Ø er relanceret som et aktivt fritidsområde med mountainbike stier, naturlegepladser og shelterpladser, henvender stedet sig i høj grad til netgenerationen. Hvorfor så ikke formidle til stedets brugergruppe? Hvorfor ikke relancere en formidlingsstrategi tilpasset netgenerationen?
Hvis man vil ændre formidlingsstrategi er det vigtigt at tænke på:
Mennesker er videbegærlige skabninger. Læring er det mest naturlige i verden for os.
Derfor: Hvis vi er gode nok til at formidle vil alle elske at lære.
Illeris, K. (2006). Læring. Roskilde Universitetsforlag
Oblinger, D. G. & Oblinger, J. L. (red.)(2005). Educating the Net Generation. Educause.