Af: Katrine Bergkvist Hansen
Det første indlæg handlede om samarbejder – og deres styrke til at skabe bedre formidling. Her viser jeg resultatet. For hvad sker der, når man sætter Greenpeace, SolAfrica og KISC til at samarbejde om at udvikle et uddannelsesprogram til spejdere? Der sker det, at de udvikler en række aktiviteter, som visualiserer komplicerede naturvidenskabelige fænomener.
Med forslag til næsten 30 aktiviteter i håndbogen (pdf) er der grundlag for masser af hands-on aktiviteter med solenergi. Aktiviteterne er spredt over tre forskellige aldersgrupper: 5-10 år, 11-15 år og 16+. De er udviklet af miljøundervisere og projektmedarbejdere indenfor solenergi – og afprøvet af en række spejdere på KISC.
Grundlæggende er der en rigtig god formidlingsmæssig basis for at arbejde med solenergi ud fra aktiviteterne. Der er fokus på:
Hvordan visualiserer man solens enorme potentiale af energi for spejdere i aldersgruppen 5-10 år? Man opstiller en Solar Cooker og sætter en pande med popcorn i midten. Man udstyrer spejderne med solbriller og lader dem se hvordan temperaturen stiger indtil der er varme popcorn. Man spørger dem hvordan de tror at det virker? Og opsummerer til sidst hvordan spejlene reflekterer solens stråler og samler dem i et punkt og at jo flere og større spejle man har, jo mere energi kan man samle i et punkt, og jo højere temperatur kan man opnå. En visuel måde at illustrere solens kræfter på.
Hvordan illustrerer man forskellige landes energiforbrug? Man klipper fire puslespil – formet som huse. Hvert hus illustrerer et land, fx Danmark, USA, Filippinerne og Afrika. Husenes størrelse afhænger af hvor meget energi man bruger pr. indbygger i det pågældende land. Altså bliver USA’s hus væsentligt større end det afrikanske. Til hvert hus klipper man en række brikker, i forskellige farver. Hver farve illustrerer en bestemt type af energi man bruger og deres størrelse repræsenterer den procentvise fordeling; opvarmning af vand, nedkøling, opvarmning af hus madlavning, belysning, elektriske apparater og andet. Når puslespillene er lagt, kan man altså se den procentvise fordeling af hvad hver enkelt land bruger energi på. I Danmark bruger vi fx en masse energi på opvarmning af vores huse, mens de på Filippinerne bruger mest energi på nedkøling via aircondition.
Se endnu flere eksempler i håndbogen – måske du kan bruge dem i din formidling? Dare to share!